Joanna's blog - Mellem Himmel og Jord

Julestjernen…Et juleeventyr...✨✨✨
 
 
Gud sad en dag, som så mange andre dage, og lyttede til stjernernes smukke sang langt langt ude i Universet. Gud fandt velbehag i tonerne, og frydede sig over stjernernes smukke og velklingende sange, som de sang af glæde til hinanden, til hele det forunderlige Univers og til Guds fryd...
 
Pludselig hørte Gud en mislyd i stjernernes smukke og harmoniske sang. Langt ude i en stjerne galaxe, ganske svagt, men alligevel tydeligt for Guds ører, kom der små hulkende lyde. Gud rettede sit blik mod stjerne galaxen, og ganske rigtigt, langt ude i den yderste kant af galaxen, fik han øje på en lille mat stjerne, uden lys og uden glæde. Små snøft, gråd og tårer var alt som kom fra den lille bedrøvede stjerne. Ingen glædessang og skinnende lys, det var et sørgeligt syn, som berørte Guds hjerte...
 
Gud rakte sin hånd ud, usynlig for alle stjerner, ja såmænd for hele Universet, holdt hånden under den lille grædende stjerne, og lod alle tårerne dryppe ned i sin hånd. Dagene gik, den lille stjerne græd stadig, og dyp på dyp af grådens tårer, faldt stille ned i Guds hånd…
 
En dag kunne Guds hånd ikke rumme flere tårer. Og Gud vidste nu, at tiden var inde, til at gøre sig synlig, for den lille sørgmodige stjerne, og fremlægge den plan, han havde udtænkt. En plan til en begivenhed, som ville skabe stor glæde og hjerternes fryd på Jord som i himlen...
 
Gud henvendte sig til den lille matte og grædende stjerne, som straks lyttede med stor ærbødighed til Guds ord, dog udstødte den et lille snøft i ny og næ, stjernen havde jo grædt længe…
 
I min hånd, ser du dine utallige tårer lille stjerne, mange lange dage og nætter har du grædt. Jeg har samlet hver en tåre op, næret dem med min kærlighed og Guddommelige Lys. Gud rakte hånden frem, og til stjernens store overraskelse lå der en hel sø, at det smukkeste glitrende og skinnende stjernelys i Guds hånd. Hvad du ser i min hånd, vil jeg give dig, min lille stjerne. Jeg har udvalgt dig, af alle mine stjerner, til en helt særlig og storslået mission. En mission, som vil gå over i historien, blandt alle stjerner, hele Universet, og ikke mindst menneskeheden som du ved, lever nede på jorden. Du vil blive stjernen over alle stjerner. Den lille stjerne, var helt målløs, og lyttede med stor koncentration til Guds ord. Den kiggede betaget på det smukke skinnende stjernelys i Guds hånd, som blinkede med det klareste lys. Så hvidt og klart, et lys, havde den lille stjerne aldrig set før, heller ikke blandt de store stjerner på himlen…
 
På et splitsekund førte Gud den lille stjerne hen på et helt andet sted på stjernehimlen, langt væk fra den fjerne galakse hvor stjernen kom fra. Den lille stjerne kunne nu se ned på selve jorden. Gud holdt sin hånd, med de skinnende og funklende tårer, op over stjernen, og lod stjernen bade i de smukke tåredråber. Da stjernen funklende som ingen anden stjerne på Guds himmel, sagde Gud - Lille kære udvalgte stjerne, din opgave er nu at lyse himlen op på dette sted. Under dig ligger en en mark med hyrder og får, - men se godt efter, lige under dig ligger en ydmyg stald. I dette øjeblik kommer min søn, Jesusbarnet til verden, i denne stald. Lyt lille stjerne, og du vil nu høre englene synge. Den lille nu funklende og skinnende stjerne, hvis lys stod lysende klart på himlen, som fra en stjernesol, lyttede og så, engle og hyrder som samledes og sang til Jesusbarnets pris…
 
Gud fortsatte sin tale til den funklende stjerne. Du vil blive kaldt flere navne, Stjernen over Betlehem, Ledestjernen, og Julestjernen. Langt ud i fremtiden, vil menneskene huske dig og din gerning, ja de vil endda sætte en lille kopi af dig i træers toppe, og kalde dig en Julestjerne…
 
Den lille stjerne var målløs, den strålende nu mere end både Sydstjernen og Nordstjernen tilsammen, og den begyndte at synge med sin klare stemme, den samme sang som hyrder og engle sang dernede på jorden. Kære stjerne, fortsatte Guds milde stemme, her vil du stå og stråle med det klareste lys, men kun for en tid. Jeg ser allerede 3 vise mænd drage afsted, du er deres ledestjerne, du vil vise dem vej til Jesusbarnet. Kort efter deres ankomst, vil dit strålende lys blegne igen, og din mission for mig, Jesus barnet og menneskene vil være fuldført. Men lille stjerne, du vil aldrig blive glemt hverken af mig eller menneskene. Den lille stjerne nikkede, og forstod, og skinnede og funklede, og lyste himlen op, som ingen anden stjerne før den…
 
Mange år er gået, men aldrig blev det lille Jesusbarn glemt, ej heller den funklende stjerne…
 
Et sted i himlen sidder Gud, han lytter ud i Universet, smukke toner fra en gammel sang når hans ører. Sangen toner sig højere end alle andre sange fra Guds stjerner. Det er såmænd den lille blege stjerne, som mistede sit funklende lys, dog er den for altid lykkelig og stolt, og synger sin pris til Jesusbarnet… Gud læner sig tilbage, frydes ved stjernens sang, og synger med, og tonerne forenes til himmelsk sang, som dengang for så længe siden...
 
Skrevet af Joanna Tengvad