Joanna's blog - Mellem Himmel og Jord

Kærtegn fra en engel...Beretning...❤️❤️❤️
 
 
En af de sidste lune efterårs aftner i oktober, lå jeg som så ofte før, under åben himmel, og hyggede mig i min spa. Jeg lå helt afslappet med nakken hvilende på kanten af spaen, alt imens jeg beundrede den klare aftenhimmel, månen og de blinkende stjerner…
 
Som jeg lå der, helt opslugt af de smukke syn på himlen, mærkede jeg et blidt strøg på mit baghoved og ned ad mit hår. Et sekund efter gentog dette sig, og jeg lukkede øjnene og bare nød det ene blide kærlige strøg efter det andet. Jeg blev hensat i en stemning af fuldkommen saglighed…
 
Tiden gik i stå, al fornemmelse af tid forsvandt, jeg lå omsluttet af det varme vand, og hengav mig til disse kærtegn…
 
Pludseligt ophørte de kærlige strøg, og jeg kom tilbage til virkeligheden igen. Jeg ville se englen som stod bag mig, og jeg vendte mig rundt i vandet. Men der var ingenting at se, kun den mørke have, oplyst af stjerner og måne…
Jeg ville gerne have sagt tak til englen for alle de kærlige strøg på mit baghoved og mit hår. Jeg ville gerne have sagt tak for den kærlighed som jeg modtog. I tankerne fremsagde jeg et tak til englen, og takkede for alle de blide kærlige kærtegn….
 
Englen var en feminin engel, det er jeg slet ikke i tvivl om, kærligheden som lå i hvert et kærtegn og i hele energien omkring mig, opfattede jeg som kvindelig og moderlig...
 
Selvom det nu er et par uger siden, jeg havde denne smukke og kærlige oplevelse, kan jeg stadig fornemme de kærlige strøg på mit baghoved og mit hår, - og genkalde mig den smukke aften under åben himmel, hvor jeg modtog denne kærlige blide moderlige omsorg fra en engel...❤️❤️❤️
 
Joanna