Joanna's blog - Mellem Himmel og Jord

Du er stjernen i dit liv...

 

 

 

 

Du er en helt unik skabning, der findes ikke et eneste menneske i hele Universet, som er helt som dig. Genetisk ligner du andre medlemmer af din familie. Men din indre verden, din psyke og din sjæl, er helt unik. Du er stjernen i dit liv. Fra dig udgår alt hvad du indeholder. Din strålende aura, som omslutter dit legme er også helt unik, og ikke lig nogen andens. Dit indre liv, dine tanker og din psyke, er også enestående, for her findes din indre kerne. Din sjæl, som du er født med ind i denne verden, i det liv du lever nu her på jorden, - bærer på alle dine oplevelser og erfaringer, som du har tilegnet dig gennem dine tidligere liv. Din kærlighed udgår fra din sjæl, og afspejles i dine handlinger og din adfærd, - din sjæl tilstræber altid at du omgiver dig med kærlighed, - og vil gerne have du lever et kærlighedsfyldt liv. Jo mere kærlighed og gode gerninger du kan udleve, - jo mere stråler din sjæl, - dette kan også aflæses i din aura... Du er stjernen i dit liv, lad stjernen stråle i al sin glans...



Joanna