Joanna's blog - Mellem Himmel og Jord

Lidt gode råd, til den spirituelle rejse...

 

 

 

Når jeg læser om alle de symptomer der kan opstå af vidt forskellig slags, bl.a. fysisk som psykisk under den spirituelle udvikling, føler jeg, at man kan blive skræmt. At alle disse udpenslede symptomer kan afskrække mange fra at nyde, og opleve den spirituelle udvikling som noget positivt og givende. Ofte fremstår disse psykiske/fysiske gener, som en slags martyrium man skal gennemgå, for at udvikle sig spirituelt. Sådan forholder det sig langtfra i alle tilfælde. Men hvis man forsøger at presse sin spirituelle udvikling, til at gå hurtigere, end man er parat til, og i stand til at rumme, ja så kan man godt opleve psykiske forandringer. Spekulerer man for meget, måske man har haft lysoplevelser, klarfølelse eller måske englekontakt, ja så trætter man sig selv psykisk, hvilket ofte kan give hovedpine og dræne al energi.

 

For at komme behageligt gennem sin livslange spirituelle udvikling, er det et must at have et åbent sind. Ikke spekulere for meget over de sanse og føle indtryk som er en del af den spirituelle udvikling. Man skal opfatte de spirituelle oplevelser, som noget naturligt, og give dem plads, - men ikke lade dem opsluge én. Det er vigtigt at holde fast i hverdagen, og have en god jordforbindelse. Det er rigtigt godt at dele sine spirituelle oplevelser med andre, der også er på den udviklende og underfulde spirituelle rejse...

 

Joanna