Joanna's blog - Mellem Himmel og Jord

Vore skyggesider...

 

 

Når vi arbejder med os selv, dette gælder også når vi arbejder med vores spirituelle udvikling, kan det ske at vi kommer i forbindelse med skyggesider af os selv. Mørke sider, som vi har fortrængt, eller gemt godt og grundigt langt inde i os selv. Det kan være følelsesmæssigt meget hårdt og ubehageligt at blive konfronteret med disse skyggesider.

 

Men vil vi udvikle os til blive mere kærlige mennesker, og være istand til at rumme kærligheden på et højere plan, så er det nødvendigt at blive konfronteret med disse skyggesider. Vi må acceptere at vi har dem. Vi har alle skyggesider. Ingen er så “rene” og kærlige at de kan undsige sig fra at have skyggesider.

 

Skulle du i dit udviklingsarbejde mentalt og/eller spirituelt støde på disse mørke skyggesider af dig selv, så er der kun ét at gøre. Accepter dem, - og kom så videre. Husk på, du er skabt i det Guddommelige Lys, du er skabt af selve Guds kærlighed til dig. Du er elsket, også med dine skyggesider.

 

Når vi først har mødt vore egne skyggesider, så er der kun en vej, og det er opad, op på et højere kærligheds plan. Jo højere du kommer op i de forskellige udviklingstrin på din mentale og/eller spirituelle udviklingsrejse, jo mere kærlighed kan du rumme og give videre til dig selv og dine medmennesker, og du kommer tættere på det kærligheds plan, hvorfra du oprindeligt er skabt...

 

Joanna