Joanna's blog - Mellem Himmel og Jord

Helt fantastisk, på en Novemberdag…

 

 

Det dejligste solskin og høj blå himmel på denne Novemberdag. Det var helt sommerligt i solen på terrassen. Det er da fantastisk!

Jeg fik lavet lidt i haven i dag, bl.a. fejet blade sammen, jeg tror jeg har omkring 10 sække fyldt med blade. Nu gider jeg heller ikke mere, resten af de nedfaldne blade kan blive liggende, og danne muld. Terrassen fik en fejetur, og fliserne blev renset for ukrudt.

Må indrømme, at jeg nok brugte mest tid på, at sidde ved mit havebord, med ansigtet vendt mod solen, det var så lunt og dejligt, at jeg kunne sidde uden overtøj, og bare nyde solen og en kop kaffe...

 

Joanna