Joanna's blog - Mellem Himmel og Jord

Mental og sjælelig sundhed...

 

 

Vi skal helst være sunde, have et godt helbred. Være slanke, spise den rigtige kost, og motionere dagligt. Det er vigtigt at holde kroppen sund og rask. Men alt med måde.


Vi fokuserer så meget på den kropslige sundhed, at vi glemmer at tænke på den mentale og sjælelige sundhed. Mange af de sygdomme som vi rammes af, skyldes vi ikke beskæftiger os med den mentale og sjælelige sundhed. Et menneske består ikke kun af krop, men også af ånd og sjæl. Man kan sagtens have en sund og stærk krop, spise sundt, og motionere dagligt, og alligevel kan den mentale og sjælelige del af et menneske, have det rigtig dårligt, hvilket kan bevirke man på sigt kan få uventede sygdomme.

 

Jeg tror mange sygdomme, især stressbetonede sygdomme, men også andre alvorlige sygdomme kunne undgås, hvis vi i stedet begyndte at se “det hele menneske” - og ikke først begynder behandlingen når de fysiske symptomer viser sig, eller når psyken er slået så alvorligt i stykker, at medicinsk behandling er nødvendig.

 

Vi må blive bedre til at mærke os selv, ikke bare kropsligt, men også mentalt og sjæleligt. Vi skal begynde med os selv, blive bedre til at lytte til vort indre, og fokusere på at vi er mere og andet end en krop. Vi består af et helt unikt og sammenhængende legeme, hvor den mentale og sjælelige del, er yderst vigtige, ikke mindst for vor fysiske sundhed...

 

Joanna