Joanna's blog - Mellem Himmel og Jord

Kreative menneskers hjerner er anderledes

 

 

 

Er kreative mennesker anderledes end andre?

I de fleste sammenhænge tænker man på kreative personer som kunstneriske personer.

I den sammenhæng er kreativitet måske et lidt utydeligt begreb, som henviser til for eksempel det at kunne lide at skabe ting, at male og formgive.

Men kreativitet er også et begreb, som har fandtes hos filosoffer, psykologer og efterhånden inden for hjerneforskningen.

 

I denne sammenhæng har man været nødt til at gøre begrebet mere tydeligt og konkret.

I disse kredse betyder 'kreativitet' i højere grad en proces, hvor man opdager nye idéer og koncepter. Sagt lidt anderledes er en kreativ person en, som er bedre til at se sammenhænge mellem forskellige ting.

 

Er paranoia kreativt?

 

På denne måde siger man, at noget er kreativt, hvis det er originalt (det kobler noget sammen på en ny måde), og hvis det er 'passende' eller 'anvendeligt'. Det sidste kan forklares på denne måde:

En psykotisk person, som har vrangforestillinger om verden, kan godt se sammenhænge (og konspirationer), hvor der ingen er. En hallucination er også en art 'nytænking', men en som ikke har nogen anvendelse. Så for at noget skal være kreativt, skal det både være nyt OG anvendeligt.

En diskussion, som har stået på, siden man begyndte at diskutere kreativitet, er, om det er noget, man er født med, eller noget man kan lære.

Er kreative mennesker anderledes fra barnsben af, eller skyldes deres kreativitet, at de har været udsat for nogle afgørende hændelser i deres livsforløb?

I dag vil vi normalt antage, at sandheden ligger et sted midt imellem. Men det er i denne sammenhæng, at vi skal forstå en ny undersøgelse, som er udgivet i tidsskriftet Human Brain Mapping.

 

Forskerne Rex Jung og hans kollegaer ved Mind Research Network og Universitetet i New Mexico undersøgte, om personer med forskelligt kreativitetsniveau også havde strukturelle forskelle i hjernen. Med andre ord: er der områder i hjernen, som ser anderledes ud hos kreative mennesker?

Forskerne skannede 65 personer med Strukturel Magnetisk Ræsonnans Billeddannelse; en metode, hvor man på forskellige måder kan studere hjernens struktur.

Personerne blev også udsat for forskellige tests for kreativitet, specielt en test for 'divergent tænkning'.

 

Det er en test for, hvor god man er til at komme i tanke om løsninger på et problem eller antallet af associationer, man har, når man får et ord at tænke over.

Et par eksempler er: 1) Sig navnet på så mange dyr, du kan, på 1 minut, og 2) Fortæl, hvor mange måder man kan bruge et æble på.

 

Tykkere og tyndere hjernedele

 

Forskerne sammenlignede således, hvor kreative personerne var med resultaterne for deres hjerneskanning. Specielt fokuserede forskerne på et mål af tykkelsen af hjerneområder.

Her fandt de, at der både var områder, som var tykkere, og områder, som var tyndere hos kreative mennesker.

Specielt fandt man, at områderne posterior cungulate gyrus og angular gyrus i højre hjernehalvdel var tykkere hos kreative, mens områder som frontallapperne, lingual, cuneus, angular og fusiform gyrus, samt isselappen i venstre hemisfære, var tyndere hos kreative mennesker.

 

Hjernen specialiserer sig

 

Resultaterne er de første af sin slags til at påvise en sammenhæng mellem kreativitet og strukturelle hjerneforskelle.

Det skal siges, at det stadig er uvist, hvad der skal forstås med, at områder er tykkere og tyndere.

Det har været foreslået, at områder, som specialiserer sig, også udvikler sig til at blive tyndere. Hjernens udvikling skal derfor ikke sammenlignes med en muskel, som vokser, snarere tværtimod. Et område, som er specialiseret, behøver færre ressourcer til at udføre et givent arbejde.

Vi kan derfor hævde, at den klassiske misforståelse i populærkulturen med forskelle i venstre og højre hjernehalvdel og kreativitet er forkert.

Denne opfattelse har været, at personer, som er kreative, har en mere veludviklet højre hjernehalvdel.

 

De nye resultater foreslår tværtimod, at om noget, så er kreativitet et komplekst samspil mellem strukturelle forandringer i begge hjernehalvdele.

 

 


Kilde: Thomas Zoëga Ramsøy
Hjerneforsker, neuropsykolog og PhD - Videnskab.dk