Joanna's blog - Mellem Himmel og Jord

Hvilke tal er hellige...

 

 

Et tal er ikke bare helligt - der er helligt inden for en bestemt religiøs tradition. Se hvilke tal der betyder noget for tilhængere af verdens mange religioner

Mange mennesker har et eller flere lykketal, som betyder noget særligt for dem. Når de mener at et bestemt tal er særligt heldigt, hænger det tit sammen med at det tal også er særligt helligt inden for den religiøse tradition, de kommer fra. Hvor en kineser vil være tilbøjelig til at satse på tallet 8, ville en viking have sat sit drikkehorn ind på tallet 9, hvis han havde haft mulighed for at gå på casino.

 

1 Tallet 1 repræsenterer Gud inden for de tre store monoteistiske religioner: jødedom, kristendom og islam. Også inden for sikhismen betegner tallet den ene universelle Gud, men mens man i de tre andre religioner bekender sig til et personligt gudsbegreb, så er der for sikherne tale om et upersonligt gudsprincip.

 

2 Tallet 2 betegner en dualitet, dvs. en adskillelse mellem to enheder, og for nogen repræsenterer det også forskellen på godt og ondt. For de tidlige kristne var 2-tallet symbol på skellet mellem Gud og menneske eller skellet mellem krop og sjæl. Inden for kinesisk filosofi betegner 2-tallet yin og yang: to gensidigt afhængige kræfter, ofte forbundet med hhv. den modtagende (kvindelige) energi og den skabende (maskuline) energi. For kineserne betegner 2-tallet altså ikke så meget en adskillelse, som en sammenhæng.

 

3 For kristne er det tallet 3, der repræsenterer en sammenhæng, nemlig den treenige Gud: Fader, Søn og Helligånd. En gudstjeneste i folkekirken indledes derfor med 3 x 3 bedeslag. Tallet 3 er nok det vigtigste hellige tal inden for kristendommen, hvor Jesus også genopstår tre dage efter sin død på korset.

 

4 For jøderne er tallet 4 særligt helligt, fordi det repræsenterer de fire bogstaver i Guds navn: YHVH. Guds navn blev traditionelt ikke skrevet ned, og selvom jøder i dag kan læse de fire bogstaver i deres hellige skrifter, så udtaler man stadig ikke Guds navn, men siger i stedet "Herren", også når man læser højt ved gudstjenesten i synagogen.
I mange moderne hedenske religioner er 4-tallet helligt, fordi det betegner de fire elementer (jord, luft, ild og vand) og de fire verdenshjørner (nord, syd, øst og vest).


5 Inden for sikhismen betegner tallet 5 de fem Ker, som er hellige symboler, der bæres af mandlige sikher: uklippet hår, en trækam, et armbånd af stål, et sværd af stål og særlige bomulds underbukser, der skal huske ham på selvbeherskelse (alle disse ting begynder med bogstavet k på punjabi.

Inden for den nyhedenske wicca religion har man det stjerneformede pentagram, hvor de fem spidser repræsenterer de fire elementer overgået eller forenet af det femte: ånden. Pentagrammet kan symbolisere mennesket, enten i vores krop med hoved og to arme og to ben, eller vores fem sanser. Det opadvendte pentagram (med én spids opad) symboliserer det bevidste menneske, mens det nedadvendte pentagram (med én spids nedad) betegner det ubevidste eller dyriske menneske. Det nedadvendte pentagram bruges inden for satanismen, hvor det også betegner satanisternes betoning af den fysiske virkelighed frem for den åndelige eller spirituelle.

Den jødiske bibel og de kristnes gamle testamente begynder med tallet 5 i form af de fem Mosebøger. Jøderne kalder de fem bøger for torahen, dvs. loven, og enhver synagoge opbevarer i et særligt skab torahen som store skriftruller, der tages ud og læses fra under gudstjenesten.

 

6 For jøder, kristne og muslimer betegner tallet 6 den dag hvor mennesket blev skabt.
Tallet 6 indgår også i tallet 666, der for kristne repræsenterer det onde. Det er dyrets tegn i skildringen af dommedag i Johannes Åbenbaring i Det nye testamente.

 

7 Tallet 7 er helligt inden for de tre store monoteistiske religioner, bl.a. fordi Gud skabte verden på syv dage. Ifølge koranen skabte Gud syv himle og jorden i lige så stort antal, hvilket nogle muslimer i dag tolker som syv atmosfærer og syv lag af jord.

For kristne og jøder er den syvende dag helligdagen, den dag Gud hvilede sig efter at have skabt verden, og tallet 7 går igen mange steder i begge religioner. Inden for jødedommen bla. i form af den jødiske syvarmede lysestage og de syv dage som man traditionelt sørger sammen (sidder shiva) efter en begravelse.

Inden for kristendommen kan man finde de 7 dødssynder (hovmod, griskhed, utugt, misundelse, frådseri, vrede og dovenskab) og de 7 kardinaldyder (fire førkristne: visdom, retfærdighed, mod og selvbeherskelse og tre kristne: tro, håb og kærlighed, som blev føjet til for at matche de syv dødssynder). I den katolske kirke har man desuden syv sakramenter (dåb, firmelse, kommunion, skriftemål, de syges salvelse/den sidste olie, ægteskab og præstevielse).

 

8 Tallet 8 er et lykketal inden for kinesisk filosofi.

 

9 Tallet 9 er et helligt tal i nordisk mytologi, hvor der f.eks. er ni valkyrier og ni norner. Tallet er siden vikingetiden blevet regnet for et særligt magisk tal, muligvis også fordi man får ni, hvis man ganger det hellige tal 3 med sig selv.

 

10 For jøder og kristne symboliserer tallet 10 de ti bud, som Moses fik på Sinai. Dertil kommer omtalen af Egyptens ti plager, og at man inden for kristendommen har tradition for at give tiende.

 

11 Tallet 11 er et mestertal inden for astrologi og numerologi. Tallet 11:11 opfattes desuden inden for new age som en portal til andre astrale dimensioner.

 

12 Tallet 12 er særligt betydningsfuldt inden for jødedom og kristendom. Ifølge 1. Mosebog består det udvalgte folk Israel af 12 forskellige stammer. I forlængelse heraf udvælger Jesus ifølge evangeliernes beretninger tolv disciple, der følger ham og som efter hans himmelfart skal videreføre hans budskab til hele menneskeheden.

 

13 Når det mange steder i dag betragtes som uheldigt at sidde 13 til bords, så stammer det efter sigende fra fortællingen om den sidste nadver, Jesu sidste aftensmåltid med disciplene, hvor en af de tretten, Judas, efterfølgende forrådte Jesus.

 

40 Tallet 40 optræder ofte i den kristne bibel. I syndflodens dage dækkes jorden af vand i 40 dage, og Jesus fristes i ørkenen i 40 dage. Desuden er kirkeåret tilrettelagt sådan at der er 40 fastedage (mellem fastelavn og påske) og 40 dage fra Jesu opstandelse (påskedag) til han stiger op til himlen (Kristi himmelfarts dag).

Ifølge feng shui repræsenterer tallet held, overflod og fremgang. I Kina betragtes det derfor som særligt lykkebringende hvis tallet 8 indgår i de tal man omgiver sig med, f.eks. ens husnummer.

 

Kilde: Marianne Pedersen - Religion.dk