Joanna's blog - Mellem Himmel og Jord

Fugle fra morgen til aften...

 

 

Hver morgen når jeg vågner, er det første jeg hører, fuglene der synger. Som regel ligger jeg lidt i sengen, og lytter, før jeg står op. For mig, er det så livsbekræftende at høre fuglene synge. Det gør mig glad, og bevirker jeg starter dagen på en god måde.

 

Vejret er jo helt fantastisk, og jeg sidder udenfor ved mit havebord om aftenen. Når solen går ned, stilner fuglesangen af, og der høres kun enkelte pip, fra fugle der endnu ikke har fundet deres ly for natten. Ofte ser jeg store formationer af gæs og ænder, der kort før solnedgang, flyver over huset, på vej ned til søen, som ligger her i området. Forleden aften, svævede en tårnfalk i cirkler, højt oppe på himlen, det var et flot syn...

 Joanna