Joanna's blog - Mellem Himmel og Jord

Lidt minder tager jeg med...

 

 

Så er der for alvor nedtælling, om 7 dage flytter jeg. Som jeg før har fortalt her i bloggen, flytter jeg ud på landet, nærmere bestemt til en lille landsby på midtsjælland. Tæt på skov, søer og marker. Jeg glæder mig meget, og jeg er fuld af forventningens glæde.

 

Jeg har selvfølgelig mange minder som flytter med, gode minder, fra mit hus og hjem, men også fra min have. Jeg har taget fotos, af det hele, jeg har haft 6 dejlige år her i mit hus, og jeg kan kun se tilbage med glæde i sindet.

 

Men nu er tiden inde til at komme videre, og tættere på min familie, og børnebørn. Jeg bliver ikke yngre, og jeg kan godt mærke at det er hårdt at pakke alle de flyttekasser, som jeg heldigvis snart er færdig med at pakke.

 

Jeg tager lidt minder med fra min have. Jeg har tænkt mig at grave min klematis op, i håb om den vil vokse videre i min nye have. Den er så smuk når den blomstre. Jeg har været nødt til at klippe den ned, den skulle jo gerne kunne komme ind i flyttebilen. Jeg tager også lidt stiklinger fra vildvinen med. Den er meget smuk, især om efteråret, når den står flammegul og rød i al sin efterårspragt. Med lidt god vilje, og naturens evne til at overleve, kan jeg vel få både klematis og vildvinen, til at vokse videre i min nye have...

 

Joanna