Joanna's blog - Mellem Himmel og Jord

Blod er tykkere end vand, - eller er det?

 

 

Skal man elske sin familie? Skal man elske den familie som man genetisk er beslægtet med, og har tilbragt sin barndom sammen med. Skal man elske sine forældre og søskende?

 

Personligt, mener jeg ikke man nødvendigvis skal elske sin familie, men det er helt sikkert bedst for en selv, og den nære familie, hvis man gensidigt holder af hinanden og respekterer hinanden. Og føler man har et sammenhold, og et familiebånd der binder familien sammen.

 

Men man kan jo være vokset op, i en familie, med nogle forældre, der ikke har været i stand til at give en, den kærlighed og omsorg, som et hvert barn, burde have. Måske man har været ude for så store svigt, gennem barndommen, at det kærlighedsbånd, og den tryghed som er så vigtig gennem barndommen, ikke har været til stede. Så kan det være svært at elske sine forældre. Som barn, har man jo ikke noget valg, man kan ikke bytte sine forældre. Men som voksen, er man istand til at vælge, om man kan tilgive dem, og “bære over med dem” - eller man ikke ønsker den store kontakt til sine forældre. Er man istand til at tilgive, er dette nok det bedste, for de fleste forældre ønsker at varetage deres ansvar og forældrerolle, på bedste vis. Men forskellige omstændigheder, kan gøre sig gældende, så forældrerollen, ikke kan udleves, og manglende kærlighed og svigt over for børnene, desværre bliver konsekvensen.

 

Nogle mennesker føler, at de er havnet i en “forkert” familie. De føler de er anderledes end resten, af familien selvom, de genetisk har de samme forældre, som deres søskende. Måske de har en anden psyke, sætter pris på helt andre ting i livet, end resten af familien. Det kan være hårdt at vokse op i en familie, hvor man ikke har det helt store fællesskab med den øvrige familie. At skille sig ud, fra sine nærmeste, kræver både styrke og selvtillid. Som voksen, opdager man, at der nok er en grund til man ikke tænker og handler som sine familiemedlemmer, ofte fordi man skal leve livet ud fra egne præmisser og erfaringer, for at få det liv man ønsker sig.

 

Heldigvis findes der også familier hvor man trives rigtig godt i hinandens selskab, hvor sammenholdet i familien er stærkt, og man vil gå gennem ild og vand for hinanden. Familier hvor kærligheden og accepten af hinandens forskelligheder, er en styrke, og hvor der i familien er et overskud af kærlighed, som børn der er vokset op i sådan en kærlighedsfuld familie, kan tage med sig, videre på deres vej i voksenlivet...

 

Joanna