Joanna's blog - Mellem Himmel og Jord

Farvel til det gamle, velkommen til det nye...

 

 

 

 

Solen skinner fra en skyfri himmel, og fuglene synger ude i haven. Det er skønt at vågne op til. Allerede fra morgenen af, kan jeg mærke at dagen bliver lys og let. Forårs energierne fornemmes tydeligt, selv indendøre. I dag skal jeg være lidt aktiv i haven. Der skal ryddes op, og alle potter pakkes ned, ligeledes skal alle mindre haveredskaber pakkes ned. Det lyder måske underligt, når alle andre på denne tid planter i potter, og finder haveredskaberne frem. Men i år, skal jeg  hverken plante eller så noget som helst i min have. Det er lidt mærkeligt, men sådan er det, - for jeg skal jo flytte om en måneds tid. Det er lidt vemodigt, at skulle sige farvel til min have, jeg har haft så mange gode stunder i mit lille paradis, men en ny have venter på mig, og jeg glæder mig til at gå i gang med at indrette den...

 

Joanna