Joanna's blog - Mellem Himmel og Jord

En ny dag venter forude...

 

 

Gør dagen i dag til noget særligt, gør hver eneste dag til noget særligt. Dagen i dag, oplever du kun én gang, den kommer aldrig tilbage. Nyd dagen, og det dejlige forår, som nu er over os. 

Her skinner solen, og fuglene synger deres forårssang. I dag, vil jeg ligge nogle pligter til side, jeg kan udføre disse pligter, når solen takker af for i dag, - eller når vejret bliver dårligt. Nullermændene og støvet må hygge sig i krogene, indtil det passer mig, at svinge støvsuger og støveklud.

 

Dagen i dag, skal nydes, ude i haven, - og med en gåtur i naturen med hunden. Senere i eftermiddag, vil jeg besøge min gamle far på plejehjemmet. Jeg har købt stedmoderblomster til hans altankasse. Jeg glæder mig, til at plante disse blomster, og til at høre hans glade udbrud, når han ser det færdige resultat. 

 

Hvordan skal du mon tilbringe din dag?

Skrevet af: Joanna