Joanna's blog - Mellem Himmel og Jord

Styrk din intuition...

Ordet ”Intuition” kommer fra det latinske ord ”Intueri”, som kan oversættes direkte til ”at se ind”

En intuition er en mavefornemmelse for, om noget er rigtigt eller forkert.

Intuition er en ret interessant form for intelligens, som går langt ud over det rationelle sind. Den er som et internt kompas.

Hvis du lærer at tolke det korrekt, vil det åbne op for veje til et fantastisk liv. Den kan også give dig svar på eventuelle hverdagsudfordringer.

Det, der mange gange er svært, er at stole på, hvad vi hører og føler fra vores intuition.

 

1. Hvis du lytter fuldt ud til din intuition, så vil den sjældent føre dig på afveje. Nedenstående tips vil kunne hjælpe dig med at udvikle og stole på din intuition.

· Det kan være en stik i maven.

· En stemme, som du hører i dit sind, der gentager den samme sætning igen og igen.

En kraftfuld tanke, der popper ind i dit hoved, så du slet ikke kan ignorere den.

· En fornemmelse i kroppen, måske en snurren, når du fokuserer på en bestemt situation

· En oplevelse af, at du kender denne situation og ved, hvad udfaldet bliver.

Vær opmærksom på de tegn og signaler, du modtager i din krop og i dit sind. Bliv fortrolig med dem.

Du vil begynde at mærke et regelmæssigt mønster, når du lærer at lytte og føle de fornemmelser, du oplever. Du vil snart være i stand til at fortolke dem som meddelelser, der vil guide dig.

 

2. Stil de spørgsmål, du har behov for at få besvaret. Hvis du står overfor en udfordring og har brug for et svar på hvilken retning, du skal gå – så prøv at følge din intuition,normalt vil svaret komme til dig, hvis du giver dig tid til at lytte og mærke.

 

3. Udvikl din intuition. Vi har alle en intuition. Nogle af os kommer til verden med evnen til at høre, føle og se uden en skygge af tvivl og andre det stik modsatte. Hvis du gerne vil udvikle din intuition, så skal du afsætte tid til det hver dag for at arbejde på at lytte, have tillid – og åbne og styrke det, du mærker.

 

4. Vær ikke i tvivl. For at din intuition kan guide dig, skal du udvikle fuldstændig tillid og tro til de signaler, du modtager.

 

5. Arbejd med dine drømme. Der er ofte et budskab i vores drømme, og det er vigtigt at lære at tolke dem. Når du lægger dig til at sove, så gentag for dig selv: ”Jeg ønsker at observere mine drømme.” Næste morgen når du vågner, så vær stille i 5 minutter, så du kan begynde at finde nattens drømme frem i erindringen. Hav en blok ved siden af dig – skriv drømmen ned med det samme.

 

6. Vær tavs. Lær at være stille. Din intuition kommer dybt fra dit hjerte og din sjæl, så hvis du har overvældende kampe og bekymringer for at føle og høre efter din intuition, så er du nødt til at beskæftige dig med egne problemer først. Stress og angst kan drukne din indre stemme, og det kan overvælde dig. Ryd alt det ud, som ikke hverken støtter eller tjener dig.

 

7. Læs mere. Invester din tid på at læse og lære mere om, hvordan du kan udvikle din intuition. Der er så mange gode bøger skrevet af utroligt intuitive forfattere. Deres visdom og praksis kan åbne dig op til en helt ny verden.

 

8. Bliv bevidst. En af de største udfordringer kan være beslutningen om at handle på din intuition. Gør den virkelig og ikke bare en følelse. Tag den med op på dit bevidste niveau.

 

9. Mediter. Jo mere du mediterer, jo mere åben vil du blive til at modtage visdom fra din intuition. Meditation rydder og stilner sindet og åbner op for at modtage og lytte til din indre intuition.

 

10. Forbind din krop, sind og ånd. Det er vigtigt for vores krop at befinde sig i en tilpas situation, så vi er i stand til at lytte, føle og stole på vores intuition. Det er afgørende vigtigt at investere tid og energi i vores psykiske, åndelige og fysiske velvære hver dag.

 

Din intuition er en stærk gave. Udvikl den og stol på den! Du er udstyret med alle de svar og den viden, du nogensinde får brug for til at opnå et positivt liv.

 

Kilde: Psykolog Universet - Mette Holm