Joanna's blog - Mellem Himmel og Jord

Magisk himmel...

 

 

 

Et af klodens smukkeste naturfænomener har sin oprindelse langt ude i verdensrummet. For at nordlyset kan danse over polarnattens himmel, skal partikler fra solvinde rejse tværs gennem galaksen. Vi kigger nærmere på, hvordan nordlyset bliver til.

”Det lys, vi ser på nattehimmelen, er partikler der stammer fra solen, og som har rejst halvvejs gennem solsystemet for at lyse natten op. Det er elektroner, der bliver skudt ud i verdensrummet som følge af solvinde,” fortæller Asgeir Brekke, nordlysforsker og Professor Emeritus ved Norges Arktiske Universitet.

Og netop Norge er et af de bedste steder at opleve det verdensberømte naturfænomen, der hvert år tiltrækker og fascinerer turister fra alle verdenshjørner. Da Nordnorge ligger direkte under den såkaldte nordlysoval, hvor nordlyset oftest viser sig, er det ikke overraskende her turister fra hele verden flokkes til, for at opleve naturfænomenet.

 

Gennem galaksen


At forklare, hvordan nordlyset i virkeligheden bliver til, er en meget videnskabelig affære. Solvinde opstår som følge af store eksplosioner på solens overflade, og ved disse eksplosioner bliver store mængder elektrisk ladede partikler slynget ud i galaksen. En del af disse finder vej til Jorden, hvor de tiltrækkes af de magnetiske polarområder. Partiklerne kolliderer her i atmosfæren med atomer og molekyler, og hver en lille kollision giver et mikroskopisk lysglimt. De mange milliarder små lysglimt på himmelen danner det, vi kender som nord- og sydlys.

”Der er nordlys hele tiden, men der er kun under de rigtige omstændigheder, at vi kan se det hernede på jorden. Først og fremmest skal der være skyfrit, og så skal nordlyset også være kraftigt nok til at vi kan se det,” siger Asgeir Brekke.

Men nordlyset giver andet og mere end farverige bølger på nattehimmelen. Flere steder i de arktiske områder er nordlysets påvirkning ofte så stærk, at det påvirker højspændingsledninger, og i yderste tilfælde kan sætte strømstationer ud af funktion.

 

Nordlysets hjemmebane


Har man mod på at se nordlyset med egne øjne, så er det nordligste Norge måske det sted i verden, hvor mulighederne er bedst. Selvom nordlyset breder sig over hele det arktiske område, er der en række faktorer der gør, at chancerne er ekstra gode i Norge.

 

Første og fremmest ligger nordpolens såkaldt magnetiske symmetriakse, der gør at nordlyset fremstår ekstra klart over det nordlige Norge, men derudover er der også det rent praktiske i, at infrastrukturen i Nordnorge er langt bedre.

”Vi er højere mod nord end Alaska og Sibirien, hvor man også kan se nordlys. Vi har den varme Golfstrøm i havet ud for Tromsø, og det gør, at klimaet her også er relativt mildt i forhold til andre steder. Derfor er det også mere oplagt for turister at komme her til,” siger Kjetil Skogli, der er nordlysguide i Tromsø, og som arrangerer ture ud at se nordlys for turister fra hele verden.

 

Bedst i forår og efterår


Selvom Jorden bombarderes af solvindenes partikler døgnet rundt, så er der forskel på, hvornår det er bedst at opleve nordlyset. I det nordligste Norge er der i store dele af året enten evig sol eller mørke, og derfor er der også sæsoner for, hvornår man bør tage på nordlys-ekspedition.

”For- og efterår er de bedste tider at opleve det på. Her har vi den mørke nattehimmel og vejret er ofte ganske mildt. I disse perioder har vi flest klare nætter. Nordlyset ligger 100 kilometer over vores hoveder, så der er mange faktorer, der skal opfyldes, før vi kan se det,” siger Asgeir Brekke fra Norges Arktiske Universitet.

Den udfordring kender nordlysguiden Kjetil Skogli, når han er på tur med sine turister. Selvom naturfænomener ikke lader sig kontrollere at mennesker, så har han sine metoder til at opspore nordlyset, når muligheden byder sig.

”Vi kører ud i landskabet i biler for at finde det. Nogle gange skal vi ud til kysten andre gange næsten til Finland. Vi tjekker hele tiden satellitfotos og vejrmeldinger for at finde frem til, hvor nordlyset vil skinne. Man skal have lidt tålmodighed, men vi skal nok finde det,” siger Kjetil Skogli.

 

Kilde: Berlingske tidende

 

Du kan se flere himmelfænomener på nedestående link:

 

Himmel fænomener