Joanna's blog - Mellem Himmel og Jord

Åen er også smuk i September...

Hunden og jeg gik i morges en tur ned til åen. Selvom det er efterår nu, er der stadigt smukt og frodigt omkring åløbet. Piletræernes grene hænger ned over vandet og spejler sig i overfladen. Guldsmedene flyver hurtigt og yndefuldt henover åbrederne, og fuglene gav en morgenkoncert. Solens stråler brød frem gennem træernes tætte løv, og gav det hele et eventyrligt skær.