Joanna's blog - Mellem Himmel og Jord

Plejemor søges...

 

                                 

                                       

 

Jeg er en lille hjerteknuser på 3½ kg, som søger et kærligt hjem i 18 dage til Marts, da min mor gerne vil på ferie. Jeg er super kælen, renlig og legesyg, hvis du vil lege med mig. Jeg fælder ikke, og jeg bider kun i mit eget legetøj. Jeg elsker at gå tur, putte i din sofa, eller på dit skød. Har du selv en lille hund, er det ok, men store hunde kan jeg ikke så godt li'. Har du børn er det også fint, bare de ikke er helt små, for de kan jo godt være lidt hårde ved mig. Katte kan jeg slet ikke li' da jeg desværre har dårlige erfaringer. Jeg hedder forøvrigt Aslan, og er 2½ år. Bor du i lejlighed, er det fint med mig, bare du vil lufte mig et par gange om dagen. Er du en enlig ældre dame eller mand, som ønsker kærligt selskab for en tid, er jeg alletiders selskabshund. Jeg kan sidde i cykelkurv, og jeg er vant til at køre i bus og tog. Hvis du har lyst til at passe mig, håber jeg du vil kontakte min mor, for jeg vil altså helst ikke i hundepension!

Min mor hedder Joanna Tengvad, du kan skrive til hende på mailadressen: joannat@godmail.dk eller skriv en besked herinde. Det er nok bedst du bor i eller omkring København.

Kærlig hilsen Aslan